Your browser is too old. Please upgrade to Internet Explorer 10 or newer.
Kontorelev med speciale i økonomi
Interesserer du dig for tal, økonomi og administration?
Bornholm Created: 10/06/2025
Closing date for applications at 03/07/2025

Interesserer du dig for tal, økonomi og administration?

Så har du nu muligheden for at starte din karriere hos Bornholms Brandforsikring. Vi søger en kontorelev med speciale i økonomi til et 2-årigt elevforløb med start 1. september 2025.
 

En spændende og travl hverdag

Som kontorelev hos os bliver du en del af økonomiafdelingen, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver inden for bogholderi og administration. Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Kreditor- og debitorbogholderi

  • Afstemninger og regnskab

  • Opgørelser til SKAT

  • Øvrige administrative opgaver og ad hoc-support

  • Lønafstemning

Du kommer hurtigt i gang med opgaver, der er en naturlig del af hverdagen hos os. Vi sørger for, at du får en god oplæring og lærer tingene i et tempo, hvor du kan følge med. Vi tager din uddannelse seriøst og vil gerne give dig de bedste forudsætninger for at få mest muligt ud af din elevtid.
 

Erhvervsrettet og praksisnær uddannelse

Som kontorelev med speciale i økonomi får du en solid forståelse for regnskab og økonomistyring. Du lærer blandt andet at arbejde med bogføring, budgettering, likviditetsstyring, controlling og regnskab – og får løbende mulighed for at afprøve det hele i praksis.

Undervejs i elevtiden skal du på skoleophold i København hos Niels Brock. Her veksler undervisningen mellem teori og opgaver, som du kan tage med dig tilbage i det daglige arbejde. Skoledelen varer typisk mellem 8 og 15 uger fordelt over de to år og inkluderer også valgfag, så du kan fordybe dig i det, du synes er særligt spændende. Kombinationen af skole og praktik giver dig en erhvervsrettet og alsidig uddannelse.

Vi dækker selvfølgelig både rejse og ophold, når du er på skole.
 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har bestået EUX, HHX eller anden gymnasial uddannelse med 5 ugers grund­forløb 

  • Er nysgerrig på økonomi og regnskab

  • Har flair for tal og kan lide at arbejde struktureret og detaljeorienteret

  • Har lyst til at lære og tage ansvar

  • Er en god kollega, der bidrager til fællesskabet
     

Hvad tilbyder vi?

Du får løn efter overenskomsten mellem F&P Arbejdsgiver og Forsikringsforbundet – også under skoleophold. Er du over 18 år, får du pension oven i lønnen efter 3 måneders ansættelse.

Vi er 40 engagerede, positive og hjælpsomme kollegaer, som løfter i flok og sørger for en god arbejdskultur. Vi vil alle hjælpe dig til at få størst mulig succes i jobbet. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på arbejdsglæde, trivsel og samarbejde.

Derudover tilbyder vi en række personalegoder, bl.a.:

  • Frugt-, kaffe- og massageordning

  • Sociale arrangementer og fællesskab på tværs

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, inden du søger jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomichef Dorthe Sørensen, dos@bornbrand.dk, tlf. 56930046. Du søger stillingen ved at benytte linket her i annoncen. Sidste frist for ansøgningen er 3. juli 2025. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

{{viewJobApplyButtonText}} Closed for applications Already applied Already withdrawn Withdraw application finish application
Work address:
Tornegade 8
3700 Rønne

Bornholms Brandforsikring A/S
Tornegade 8
3700 Rønne
http://www.bornbrand.dk
Bornholms Brand har forsikret Bornholmerne siden 1855 og forsikrer i dag omkring halvdelen af de bornholmske husstande, og vores kunder nyder godt af vores personlige betjening fra kontoret i Rønne. Her besvarer vi alle henvendelser fra vores kunder - også skader.
At være en del af Bornholm er vigtigt. Derfor tegner vi kun forsikring på Bornholm. Det er det, vi er gode til.
En del af Bornholm betyder også, at vi støtter kultur, idrætsliv og turisme på Bornholm, og bidrager til at gøre øen til et attraktivt sted at bo og leve.
 Linkedin  Facebook  X  Send to a friend  Print

Sign in



New password